Babysvømning kan være meget udviklende – og et helt særligt univers!
Jeg startede i år 2000, og i dag er der mange, der spørger, om jeg ikke snart er træt af at undervise i baby- og børnesvømning. Det må blive et rungende NEJ herfra. Der er altid områder af baby- og børnesvømningens univers, der kan udvikles og udfordres. Når din baby- og børnesvømning ser let ud, og du ser den læring, du gerne vil have til at ske, rent faktisk sker, er det fordi, du er skarp og har øje på det grundlæggende.
Når du ser trygge børn og forældre i vandet, børn der leger med kropsbevidsthed i vand, og der er en god interaktion mellem barn og forældre, er det toppen af isbjerget. Kun du ved, hvad der kræves, for at det er dette billede, der viser sig.
Vi tager hånd om forældrene
Babysvømning handler om, at vi lærer forældrene, hvordan de lærer deres børn at være i vand og svømme. Forældrene er omdrejningspunktet for, at vi får den babysvømning, vi gerne vil.
Forældrene skal føle sig trygge i vandets element. Barnet opfanger forældres følelser og reagerer på dem. Forældres utryghed forvirrer barnet. I synes det er farligt, men I gør det alligevel!! Det ender som regel med grædende og utrygge børn. Derfor er det et meget vigtigt fundament for tryghed, at vi som instruktører tager os af forældrene.
Læring sker i relationen
Relationen mellem forældre og barn er vigtig i forhold til læringen. Det er i relationen, at læringen sker. En god relation opstår ved, at barnet bliver set, hørt og forstået. Her er forældrenes position vigtig, da vi gerne vil have forældrene i øjen- og vandhøjde, så de kan læse, hvor barnet kigger hen.
Så kan forældrene se, hvilken bold barnet har øje for, når vi er ude at fange bolde, og de kan følge barnet med snak på turen og vise barnet, at det bliver forstået.
Foto: Tirachard Kumtanom
Vi kan som instruktører være på forkant med konflikter mellem barn og forældre ved at guide forældrene. En lille dreng på 2 år blev opfordret til at springe ud til mor og svømme lidt hen mod mor i en leg. Drengen sprang skråt væk fra mor, og hun begyndte at blive irriteret på drengen. Jeg foreslog moren, at hun skulle træde et par skridt tilbage, så drengen havde mere plads. Det gjorde hun, og drengen hoppede hen mod hende, hvorefter moren udbrød: ”Det virker”. Børn i den alder italesætter ikke, hvis der er noget, der ikke er rigtigt. De handler sig ud af det, så det, drengen her prøver at sige, er: ”Mor, jeg kan hoppe og svømme længere end det”.
Denne situation kunne have skabt gnidninger mellem mor og barn, så når vi som instruktører læser adfærden hos barnet og kan guide forældrene, er der større chance for, at vi bevarer den gode relation og glæden i vandet for hele familien.
Leg og udforskning af vandet
Når vi laver lege, er motivation og tryghed i centrum, mens vi leger og udforsker vandets element med vores kroppe.
Vi har en viden om, hvad der optager børn i den givne alder, dog skal vi være nysgerrige på lige netop den børnegruppe vi står med. Mange babyer er meget optaget af deres forældre, deres eget spejlbillede og af farver på bolde.
Hvis man har 2-, 3- og 4-årige, kan man lave et univers med f.eks. PAW Patrol, enhjørninger, sørøvere eller det, der ellers optager børnene. Der skabes hele tiden nye universer, som børn bliver optaget af.
Samtidig er det vigtigt at lege med vandets egenskaber, så børnene udvikler en god kropsfornemmelse i vandet. Kroppen opfører sig anderledes i vand på grund af opdriften. Når vi bevæger os og flyder i vandet, oplever vi balance, bevægelse og kroppens position på nye måder. Det kan hjælpe os med at udvikle en større bevidsthed om, hvordan kroppen bevæger sig i vandet.
Kropsbevidsthed og barnets parathed
Under svømmeundervisning med tæt opsyn kan leg og bevægelse uden opdriftsmidler hjælpe børn med at udvikle en mere naturlig fornemmelse af deres krop i vandet. Aktiviteterne skal altid tilpasses det enkelte barns evner, og forældre eller instruktører skal hele tiden være tæt på og yde fysisk støtte.
Fra barnet er seks måneder, kan det sidde på den ene forælders hænder og bevæge sig gennem vandet hen til den anden forælder. Det er dog vigtigt, at forældrene ikke tipper barnet ned i vandet. Barnet skal i stedet selv læne sig frem, når det er klar og viser, at det gerne vil.
Når barnet er lidt ældre og kan tage fat i kanten, kan man lege med afstanden hen til kanten, når barnet viser, at det er klar. Forældrene eller instruktøren skal hele tiden være tæt på og kunne støtte barnet.
Vi leger med noget, der giver den rette læring til både tryghed og kropsbevidsthed, frem for at føre børnene rundt i bassinet. I sidstnævnte scenarie sker der ikke den læring, vi gerne vil.
At lytte, når barnet siger nej
Når barnet sidder på kanten, giver vi også et signal om, at nu må barnet hoppe i. Signalet kan f.eks. være: ”1,2,3, nu”. Det er vores signal til, at barnet har lov til at hoppe i, men barnet har også den mulighed at ”sige” nej. Pointen er, at der er gensidig dialog og respekt, så vi lytter til barnet.
Børn fra 7-8 måneder kan stille vende hovedet og være optaget af noget andet som et pænt forsøg på at sige nej tak. Her er det vores rolle som instruktør at fange det, så det ikke ender i gråd. Forældre er tit optaget af at gøre det godt, og at deres børn skal gøre, hvad instruktøren siger. Vær tydelig i at give magten tilbage til forældrene og støtte forældrenes lederskab.
Babysvømning er på barnets præmisser, og der er mange facetter, vi skal dykke ned i, for at det fra barnets side opfattes som ligeværd og på barnets præmisser.
Foto: Sandra Mosconi
Fundamentet under isbjergets top
Når børn føler sig trygge, og deres nervesystem er i ro, har de ofte lettere ved at deltage, udforske og lære. Når et barn føler sig bange eller overvældet, kan det være langt sværere at koncentrere sig om læring.
At gøre babysvømning tryg og glædesfyldt, samtidig med at man har den rette læring for øje, er som et isbjerg: Det kræver et godt fundament af viden og passion at vise en tryg top.
Forskning ledet af professor Robyn Jorgensen ved Griffith University har undersøgt sammenhængen mellem tidlig svømmeundervisning og børns udvikling. Undersøgelsen fandt, at børn, der deltog i svømmeundervisning, i gennemsnit nåede visse udviklingsmæssige milepæle tidligere end deres jævnaldrende, blandt andet inden for motoriske, sproglige og kognitive færdigheder. Resultaterne peger på en mulig positiv sammenhæng mellem tidlig svømmeundervisning og børns udvikling, men de dokumenterer ikke, at svømmeundervisningen i sig selv er årsagen til forskellene.
Forskning og videre læsning
-
Why Young Children Should Learn to Swim – Robyn Jorgensen (kommende udgivelse, november 2026)
Få mere at vide
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information. Jeg kommer også med glæde til jeres svømmeskole for at undervise.
Hovedbillede – Foto: Yan Krukau
About the Author: Majbritt Mork
